Om os

OM OS

Kærlighedsambassaden er skabt ud fra det synspunkt, at alle, der befinder sig på et eller flere datingmedier, er der af en årsag - og at de fleste er rimeligt afklarede med, hvad de søger, om det så er flirt, venskab, kæreste, kæreste for livet, sex eller andet.


Kærlighedsambassaden baserer sin viden og materiale på feltarbejde, undersøgelser, interviews, erfaringer m.m. Vi har haft gang i omgangskreds, familie og netværk for at finde ud af, hvad der fungerer og ikke fungerer. Vi har konkluderet, at der findes en del mennesker, der ikke fremstår hensigtsmæssigt og rent faktisk er med til at ødelægge det for sig selv - i forhold til at finde sin såkaldte "eneste ene".


Vi har tilkoblet en række rådgivere inden for forskellige områder, hvor hver især er uddannet inden for et eller flere områder.

Vi har tilknyttet en sexolog, parterapeut, coach, kommunikationsekspert, mandlig og kvindelig datingekspert, spirituel vejleder og datingcoach.


Hos os får du kompetent hjælp fra start til slut - og det sker i et fortroligt og professionelt univers - nemlig Kærlighedsambassadens univers.

HISTORIEN BAG

Kærlighedsambassaden så dagens lys, da Mette Schmidt-Kallesøe, var blevet single efter et længerevarende forhold.
Mette valgte at kigge nærmere på datingverdenen - hun tog på en kærlighedsmission for at finde ud af, hvordan de forskellige datingsites fungerer, hvilket publikum besøger og benytter de forskellige sites, hvilke features disse sites indeholder, og hvordan er brugerne?


"Jeg valgte ganske enkelt at bruge mig selv som testperson i datingverdenen.

Jeg var hele tiden ærlig omkring, hvad jeg søgte - nemlig sjove oplevelser,

ikke noget fast, medmindre den rette viste sig.
Jeg besluttede mig for at være nysgerrig, modig og åben. Det resulterede i

alverdens sjove, gode og mindre gode oplevelser, men også en indsigt i

danskernes kærlighedskultur", fortæller Mette.


Mette opdagede, at der er stor forskel på, hvordan folk kommunikerer, og hvordan folk vælger at formulere sig i deres profiler kontra i den virkelige verden. Folks profilbilleder var heller ikke altid lige hensigtsmæssige eller indbydende.

Stiftere af Kærlighedsambassaden

Kærlighedsambassadør

METTE SCHMIDT-KALLESØE



par- og relationsterapeut -


kommunikationsekspert -


datingekspert- og coach -



Kærlighedsambassadør

LARS TOFT HANSEN



- kommunikationsrådgiver


- datingekspert


- online supervisor

Mette er examineret psykoterapeut, coach og parterapeut.

Mette har i mange år vejledt og rådgivet par, der har siddet med større eller mindre problematikker.


Derudover har Mette rådgivet singler i forhold til det at søge en partner. 


Mette er uddannet cand.ling.merc.


Hun har haft egen virksomhed siden 1995, hvor hun desuden har udfyldt funktioner, såsom projektledelse, tolk, kursusafholder i hensigtsmæssig og empatisk kommunikation m.m.

Mettes arbejde som oversætter indbefatter ekspertise i kommunikation.


"Jeg er vant til at forholde sig til mange forskellige emner og mennesker, inklusive holdninger, ønsker, mål m.m. – ofte på én gang.

I mit arbejde som examineret psykoterapeut og parterapeut hjælper jeg mennesker med at finde ind til sig selv, rumme sig selv, passe på sig selv og være sig selv.


Jeg er uddannet i Emotion Focused Therapy samt Imago Relationsterapi.

Begge retninger har fokus på de mønstre, vi hver især bærer rundt på, som kan være både hensigtsmæssige og mindre hensigtsmæssige afhængig af, hvordan de kommer til udtryk og i hvilken grad.”

Lars har mange års erfaring med datingmedier på nettet - både som undersøger og bruger.


Han har tidligere prøvet mangt og meget ud i datingverdenens gode og mindre heldige møder og relationer.


Lars er offentligt administrativt uddannet, men arbejder til daglig i underholdnings- og spilbranchen.


Han har erfaring inden for showbiz mht. planlægning og udførelse af arrangementer og koncerter, samt forhandling med kunstnere og agenter - lige fra dansktop til de største musikere i verden.


"Mine forskellige erfaringer inden for forskellige hverv samt erfaringer inden for datingverdenen har givet mig stor indsigt i kommunikation på mange niveauer.


Min mangeårige erfaring med datingmedier på nettet har givet ballast og viden, som jeg ønsker at kommunikere videre til andre. Det behøver ikke være svært at navigere i, hvis blot man er ærlig, autentisk og nærværende - og det kan jeg hjælpe dig med at blive."